Vil du samle affald i naturen?

Har du lyst til at give naturen en hånd? Der er mange muligheder for, at gøre en forskel ved at holde naturen ren.

Affaldsfri Fjord 2023

Hjælp os med at samle affald langs kysterne til gavn for dyreliv, vandkvalitet og friluftsliv. Vi afholder affaldsindsamlinger d. 26. marts og d. 16. september 2023, begge dage kl. 10-12. Kom og vær med!

Affaldsfrifjord.dk

Du kan give naturen en hånd:

  • Deltage i de to årlige affaldsindsamlinger d. 26. marts og d. 16. september – tilmelding på affaldsfrifjord.dk
  • Låne gribetænger og poser ved Roskilde Oplevelseshavn og samle affald når du alligevel går tur langs med kysten.
  • Giv et praj – har du en pose affald indsamlet på din tur i naturen, så brug app’en Giv et praj – så bliver affaldet afhentet hurtigst muligt.
  • Er I en gruppe, der vil lave jeres egen indsamling så kontakt katesb@roskilde.dk – så kan I låne gribetænger og poser.

For skoler og institutioner

Roskilde Oplevelseshavn tilbyder undervisning i affaldssortering og fjordmiljø. Naturformidleren tager børnene med ud i naturen for at samle skrald der efterfølgende skal sorteres i fraktioner, og der tales om genanvendelse og fjordens miljømæssige sundhed.

Forløbet tager udgangspunkt i børnenes faglige alder.

Som medlem i foreningen kan man låne grej til selv at tage sin klasse eller gruppe med ud i naturen for at samle skrald eller kigge på fjordens liv.

Affaldsfri Fjord

Mere end 754 frivillige fjernede mere end 1.300 kg affald i naturen i 2022. Her kan du læse om deres indsats.

Kontakt Veje og Grønne områder

Rådhusbuen 1
4000 Roskilde

Mandag - fredag 

9.00 - 14.00

Du kan forvente svar inden for 10 hverdage.