Få overblik over Roskilde Kommunes affaldsordning
Her kan du læse om Roskilde Kommunes affaldsordning og hvad den indeholder. Du kan bl.a. læse om:
- Hvilke typer affald vi sorterer i kommunen
- Hvilken beholdere vi har, og hvor ofte de bliver tømt
- Godt at vide om affald og aflevering
- FAQ om Roskilde Kommunes affaldsordning
Oversigt over affaldet
Hjemme hos dig selv kan du aflevere:
- Restaffald
- Madaffald
- Glas
- Metal
- Pap og papir
- Plast og mad- og drikkekartoner
- Farligt affald
- Tekstilaffald
Du skal sortere og aflevere de ovenstående typer af affald når du bor i Roskilde Kommune - både hvis du bor i lejlighed eller hus.
I Roskilde Kommune skal du bruge grønne bioposer til dit madaffald.
Du får udleveret bioposerne af kommunen, hvis du har egne affaldsbeholdere. Du kan få flere poser ved at binde en biopose om beholderens låg eller sætte den i klemme i låget. Så lægger skraldemanden et par ruller til dig, næste gang han tømmer din madaffaldsbeholder.
Hvis du bor til leje, skal du kontakte den affaldsansvarlige (typisk viceværten eller en fra afdelingsbestyrelsen). Vedkommende kan fortælle dig, hvor du kan få flere poser.
Du kan tilmelde dig Roskilde Kommunes storskraldsordning og haveaffaldsordning for en mindre tilkøbspris.
Så henter vi dit storskrald eller haveaffald hjemme hos dig. Du kan også selv aflevere storskrald og haveaffald på genbrugspladsen.
Er du flyttet i lejlighed, kan du spørge den affaldsansvarlige, om der findes en løsning, hvor du bor.
Du har byggeaffald fra materialerester, når du bygger om, river ned eller bygger nyt. Derfor skal du være særligt opmærksom på at anmelde, sortere og aflevere dit byggeaffald korrekt.
ARGO driver genbrugspladserne i Roskilde Kommune. Men vidste du, at du som borger i Roskilde Kommune kan bruge alle ARGOs genbrugspladser?
Dine beholdere
Alle husstande med egne affaldsbeholdere har som udgangspunkt en standardløsning. Standardløsningen består af:
240 liter beholder - restaffald og madaffald
Beholderen er opdelt i 2 rum. Det ene rum skal indeholde restaffald i lukkede poser. Det andet rum skal indeholde madaffald i lukkede bioposer. Beholderen bliver tømt hver 14. dag
240 liter beholder - glas og metal
Beholderen er opdelt i 2 rum. Det ene rum skal indeholde glas liggende løst. Det andet rum skal indeholde metal, også liggende løst. Beholderen bliver tømt hver 8. uge.
370 liter beholder - pap, papir, plast og mad- og drikkekartoner
Beholderen er opdelt i 2 rum. Det ene rum skal indeholde løst pap og papir. Det andet rum skal indeholde løst plast og mad- og drikkekartoner. Beholderen bliver tømt hver 3. uge som standard.
Rød kasse til farligt affald
Du får også en rød kasse til farligt affald som fx batterier, elektronik og kemikalier. Den bliver tømt hver 13. uge. Du skal sætte kassen frem til skel inden afhentning. Husk at skrive din adresse i adressefeltet på kassen ellers bliver den ikke afhentet.
Poser til tekstilaffald
Tekstilaffald skal afleveres i en særlig pose til formålet. Tekstilaffald bliver hentet hver 13. uge. Du skal sætte dit tekstilaffald i pose frem til skel inden afhentning.
Vil du gerne vide, hvornår dit affald bliver tømt?
Du kan se tømmedatoer for alle dine beholdere, samt farligt affald og tekstilaffald på roskilde.dk/affaldskalender.
Har du andre behov?
Har din husstand et andet behov end standardløsningen, har du mod en begrænset merpris mulighed for at ændre på både beholderstørrelsen, og hvor ofte beholderen bliver tømt.
Kontakt Affald og Genbrug – så finder vi sammen en løsning.
Hvis du bor i lejlighed deler du højst sandsynligt beholdere med flere husstande. Der findes ikke en standard beholder løsning for boliger med fælles affaldsløsning.
Det gør der ikke, da Affald og Genbrug har vurderet, hvor mange beholdere den ejendom du bor i, skal have ud fra, hvor mange boliger der er i i ejendommen. Det er vurderet i samarbejde ejendommens ejer(e) eller med den affaldsansvarlige (typisk en fra foreningens bestyrelse eller viceværten).
Du skal som udgangspunkt sortere 10 forskellige affaldstyper - ligesom resten af Roskilde Kommunes borgere.
Er du i tvivl om noget affaldsrelateret ved din bolig, så kontakt den affaldsansvarlige det sted du bor. Han/hun, kan fortælle dig, hvor mange beholdere I har, eller forklare nærmere, hvis der er nogle typer affald I ikke sorterer.
Standard beholdersammensætning
Spørgsmål, vi ofte bliver stillet
I FAQ'en har vi samlet en række svar på de spørgsmål, vi ofte bliver stillet.
Har du en idé til et svar, der mangler, er du mere end velkommen til at kontakte Affald og Genbrug – så siger vi tak.
FAQ om Roskilde Kommunes affaldsordning
Gør det, fordi du kan
Det er ikke altid en dans på roser at sortere affald. Det kan være besværligt og til tider forvirrende, men det er også lærerigt og godt for vores fælles miljø. Vi gør det, fordi vi kan i Roskilde Kommune.
Gør det fordi du skal
I Danmark er det lovpligtigt at sortere affald. Det gælder selvfølgelig også i Roskilde Kommune. Du kan læse mere om Roskilde Kommunes regulativ for husholdningsaffald på roskilde.dk/regler. Her kan du læse om reglerne i detaljer og hvordan regulativet dækker almindelige husholdninger.
Gør det for miljøets skyld
Det bedste, vi kan gøre, for miljøet er at producere så lidt affald som muligt. Men vores stigende forbrug efterlader mere affald end nogensinde før. Derfor skal vi sortere så meget affald, vi kan, så vi har mulighed for at genanvende ressourcerne igen og igen.
Hvis du har dine egne beholdere på din nye adresse, skal du tilmelde dig Roskilde Kommunes affaldsordning. Flytter du i nybyggeri, skal du muligvis også tilmelde affaldsbeholdere på adressen.
Du kan købe et affaldsmærkat med teksten "Ekstra sæk til restaffald".
Affaldsmærkatet er et klistermærke, du sætter på en sæk i klar plast. Du skal selv anskaffe sækken, som skal være af en kvalitet og styrke, der gør den anvendelig til restaffald.
- Den klare sæk må maksimum være 100 liter (standard-størrelse).
- Sækken må kun indeholde sorteret restaffald.
- Den må maksimalt veje 15 kg.
Sækken med affaldsmærkatet stiller du ved siden af din affaldsbeholder. Så tager skraldemanden sækken med, næste gang han henter dit affald.
Hvis affald ikke er blevet hentet, skal du fortælle det til Affald og Genbrug. Vi kontakter renovatøren, som får direkte besked, og forsøger herefter at hjælpe dig hurtigst muligt.
Hvis din beholder er gået i stykker, er blevet beskadiget eller på anden måde er ødelagt, skal du anmelde det til Affald og Genbrug. Så udbedrer vi skaden hurtigst muligt.
Kontakt Affald og Genbrug – så finder vi sammen en løsning.
Ja. Som grundejer har du mulighed for at ændre størrelsen på din beholder til rest- og madaffald. Det kan du gøre mod en begrænset merpris.
Hvis du bor i hus eller villa
Bind en grøn biopose på din beholder til mad- og restaffald. Så lægger skraldemanden nye poser, når han henter dit affald.
Hvis du bor i rækkehus eller lejlighed
Kontakt den affaldsansvarlige, hvor du bor. Det er typisk en medarbejder på ejendomskontoret, hvis du bor i en boligforening. Så sørger han eller hun for, at du får nye poser.
Er du med i en grundejerforening med fælles affaldsløsning, er det som udgangspunkt formanden, der er den affaldsansvarlige.
Bioposerne er fremstillet af et materiale, der nedbrydes organisk. Derfor kan det nogle gange ske, at de fyldte bioposer i bunden af din beholder går lidt i opløsning og sætter sig fast. Især i vintermånederne, når det fryser. De kommer derfor ikke med ud, når beholderen bliver tømt ned i skraldebilen.
3 hjælpsomme råd
- Smid et par aviser i bunden af din beholder. Aviserne suger det meste af det kondensvand, der samler sig nederst i beholderen.
- Sørg for, at bioposen er lukket med en tæt knude. Brug fx den knude, du binder på en ballon – så lækker posen ikke. Brug også gerne en ekstra pose.
- Vask og tør din beholder, efter den er blevet tømt. Så mindsker du bioposernes mulighed for at fryse fast i gamle rester.
Nej.
Når dine affaldsbeholdere bliver tømt, sker det i specialdesignede skraldebiler med to kamre. De passer til den opdeling, der er i dine beholdere.
Skraldebilen tømmes efterfølgende ad to omgange. Først aflæsses den ene type affald og derefter den anden type affald. På denne måde kan restaffald, madaffald, glas og metal blive afleveret til særskilt behandling.
Nej.
Du må ikke flytte på rumdeleren i din affaldsbeholder. Rumdeleren er indstillet, så den passer præcis til vores skraldebiler med to kamre.
PAPPI er en betegnelse for den nye beholder til pap, papir, plast og mad- og drikkekartoner. Du vil støde på navnet PAPPI i vores selvbetjening, som f.eks. affaldskalenderen og når du modtager en notifikation fra Perfect Waste inden skraldemanden kommer og henter dit affald.
Får du en notifikation med teksten PAPPI, så er det beholderen til pap, papir, plast og mad- og drikkekartoner, der henvises til, og den du skal stille ud.
I affaldskalenderen står affaldstyperne pap, papir, plast og mad- og drikkekartoner også nævnt som PAPPI.
I sommerperioden (1. april – 31. oktober) må skraldemændene indsamle affaldet mandag-fredag i tidsrummet 06:00-18:00.
På grund af støjgener må beholderne til glas/metal først tømmes fra kl. 07:00.
I vinterperioden (1. november – 31. marts) må skraldemændene indsamle affald mandag-fredag i tidsrummet 07:00-18:00.
I visse områder i Roskilde bymidte må indsamlingen af affald påbegyndes hverdage kl. 05 (gælder dog ikke tømning af glas/metal
Her må der tømmes affald fra kl. 05
Godt at vide om affald og aflevering
Består affaldet af flere slags materialer, skal du helst skille det ad og sortere delene for sig.
En vinboks består fx af pap, et plasthåndtag og en plastpose. Og den tynde plast omkring dine magasiner skal af, inden magasinet lægges i beholderen til papir og karton.
Du kan bruge en almindelig bærepose eller en affaldspose til dit restaffald. Brug kun de grønne bioposer til madaffaldet.
Slå altid knude på dine poser med restaffald og madaffald. Så lander affaldet ikke på vejen, når skraldemanden tømmer din beholder.
Overholder du alle regler og krav til adgangsvejen til dine affaldsbeholdere? Hvis ja, så henter skraldemanden dit affald som planlagt.
Har du ikke mulighed for at opfylde kravene, kan du stille beholderne frem til skraldemanden på tømmedagen.
Dit genanvendelige affald må ikke være pakket ind i poser
eller anden emballage. Det gælder metal, glas, plast, papir og pap.
Emballagen gør den videre sortering vanskelig og forringer muligheden for at genanvende affaldet.
Download sortering- og affalds appen Perfect Waste. Her får du besked inden skraldemanden kigger forbi.
Kontakt Affald og genbrug
4000 Roskilde
Mandag - fredag | kl. 09 - 14 |
Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage. |