Hvad er glas?
Glasaffald er som udgangspunkt alt glas, der har været mad- og drikkevarer i. Du kan aflevere både klart og farvet glas samt glasskår.
- Glas behøver ikke være rent – bare nogenlunde fri for rester.
- Behold bare låg og etiketter på. Dem sorterer vi fra senere.
- Læg dit glasaffald løst i beholderen uden pose.
Ja, tak - det kan vi genanvende
- Vin- og ølflasker uden pant
- Konservesglas (f.eks. oliven, rødbeder og syltede agurker)
- Syltetøjsglas
- Drikkeglas og kander (også skår)
- Flasker fra saft og andre drikke
- Krydderiglas
- Tomme medicinglas
Nej, tak - det er ikke glasaffald
- El- og sparepærer
- Ildfast glas (ildfaste fade)
- Porcelæn, keramik og krystalglas
- Spejle og vinduer
Det er sandt nok
Glas fremstilles af meget fint sand, som er en mangelfuld ressource – og udvindelsen tærer på vores natur og miljø. Og så kræver det hele syv gange så meget energi at smelte sand om til glas, som det gør at genbruge glas.
Hvad sker der med mit glasaffald bagefter?
Alle genanvendelige flasker og glas – hele som ødelagte – bliver knust og smeltet om til nye glasprodukter som fx ølflasker og sildeglas. Det sker på Gadstrup Genbrugsanlæg.
Kontakt Affald og genbrug
4000 Roskilde
Mandag - fredag | kl. 09 - 14 |
Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage. |