Grønne bioposer til madaffald

• Skift bioposen minimum hver anden dag
• Overfyld aldrig bioposen 
• Slå en "ballonknude" på den, inden bioposen lægges i affaldsbeholderen
• Læg et stykke køkkenrulle i bunden af posen for at suge væske
• Brug 2 poser ad gangen, hvis posen går i stykker 

Derudover er det en rigtig god idé at lade fugtigt affald dryppe af, inden det kommer i bioposen. Så mindskes risikoen for, at bioposen lækker.

Da bioposerne er komposterbare, har de en begrænset holdbarhed. De kan simpelthen bliver for gamle.

Hvis poserne går i stykker, når du bruger dem, så tjek datoen på posen.

Datoen består af et ugenummer og et år – fx 51/18-D, som i dette tilfælde er uge 51 år 2018. Posen holder kun et års tid fra denne dato.

Du finder datoen i bunden eller på siden af posen.

Bioposerne er fremstillet af et materiale, der nedbrydes organisk. Derfor kan det nogle gange ske, at de fyldte bioposer i bunden af din beholder går lidt i opløsning og sætter sig fast. Især i vintermånederne, når det fryser. De kommer derfor ikke med ud, når beholderen bliver tømt ned i skraldebilen. 

3 hjælpsomme råd

1. Smid et par aviser i bunden af din beholder. Aviserne suger det meste af det kondensvand, der samler sig nederst i beholderen.
2. Sørg for, at bioposen er lukket med en tæt knude. Brug fx den knude, du binder på en ballon – så lækker posen ikke. Brug også gerne en ekstra pose.
3. Vask og tør din beholder, efter den er blevet tømt. Så mindsker du bioposernes mulighed for at fryse fast i gamle rester.

Poserne kan ikke genanvendes, da de er lavet af komposterbare materialer. Har du flere poser, end du kan bruge, er der to ting at gøre:

Hvis poserne er for gamle, skal de smides ud som restaffald.

Bioposerne består af bionedbrydelige og komposterbare polymerer (ca. 60 procent) og stivelse (ca. 40 procent). De fornybare råvarer, der bliver brugt til bioposerne, er en blanding af cellulose, glycerin og naturlige fyldstoffer. Stivelsen i poserne udvindes af forskellige afgrøder som fx majs.

Bionedbrydelige polymerer skal ikke forveksles med traditionelle polymerer, fordi de bionedbrydelige polymerer kan spises af mikroorganismer. De bliver på den måde omdannet til CO2, vand og humus.

Polymererne, der anvendes i traditionel plast, er "for tætte" til at blive spist af mikroorganismer. Derfor ophober traditionel plast sig i naturen og bliver med tiden til mikroplast.

Hvorfor er poserne ikke lavet af 100 procent biobaseret materiale?

Det er i dag ikke muligt at producere en komposterbar bio-affaldspose, som man kan bruge til at indsamle madaffald i, uden at råvarerne stammer delvist fra fossile materialer.

Affald og Genbrug samarbejder med BioBag om at øge mængden af biobaseret materiale løbende, som teknologien tillader det. Forventningen er, at vi kommer op på 50 procent inden 2022 og siden 60 procent. 

Alternativet til en biopose er en traditionel plastpose, der består af 100 procent fossilt plast.

Produktionen af alle typer poser – komposterbar eller ej – foregår efter samme princip. Derfor er der ikke meget stor forskel i CO2-udledningen, når poserne produceres.

Man kan dog argumentere for, at CO2-udledningen er lavere ved produktion af komposterbare bioposer, da de komposterbare råvarer har et lavere smeltepunkt. Derfor bruges mindre energi til at opvarme råmaterialet (145 grader C for komposterbare råvarer mod ca. 200 grader C ved traditionel plast). 

Derudover er der en CO2-gevinst ved at transportere madaffald i en biopose kontra en traditionel plastpose. Hvis man anvender en biopose i kombination med en ventileret affaldsspand, vil mere end 10 procent af fugten fra madaffaldet fordampe i løbet af tre dage. Det giver en vægtreduktion, der betyder, at man skal transportere mindre affald, som i sidste ende reducerer CO2-udledningen.