Råd og hjælp til dig, der har et barn med handicap
Hvis du har et barn med handicap, er hovedprincippet i loven, at barnet i videst muligt omfang skal have kompensation for følgerne af sin nedsatte funktionsevne.
Målet er, at både I som familie og barnet kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets handicap.
Hjælpen til jeres familie kan blandt andet bestå af:
- almindelig og specialiseret rådgivning om at have et barn med handicap
- tilbud om blandt andet aflastning, særligt dagtilbud, døgntilbud, boligændringer mv.
- hjælp til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Når du bliver forældre til et barn med handicap, kan du få rådgivning og hjælp i kommunen
Rådgivningen kan fx dreje sig om barnets handicap, hvordan du løser praktiske problemer eller om aflastning. Det kan også handle om de støttemuligheder, du har som følge af barnets handicap. Kommunen indhenter også specialviden fra VISO, hvis der er behov for det. Du kan også selv kontakte VISO eller søge hjælp hos handicap- eller patientorganisationer.
- Rådgivning om handicap m.m. hos VISO (nyt vindue)
- Danske Handicaporganisationer(nyt vindue)
- Sjældne Diagnoser (nyt vindue)
- Pjece: Forældre til et barn med fysisk eller psykisk handicap (nyt vindue)
- Vejledning om merudgifter til børn med handicap (nyt vindue)
- Rådgivning i DUKH (nyt vindue)
Hjælp til at finde den bedste støtte
Kommunen hjælper dig med at finde rundt i de forskellige muligheder for hjælp og støtte. Oftest vil en af kommunens medarbejdere selv opsøge dig og din familie, men du kan også selv kontakte kommunen. Hvis du udelukkende har brug for rådgivning, kan det foregå anonymt, hvis du ønsker det.
Vi drøfter familiens samlede situation grundigt med dig, så indsatsen kan tilrettelægges i et samarbejde. Det er dig, der har problemerne tæt på og kender hele familiens situation og dagligdag.
Det er kommunen, som inden for lovens rammer fastlægger niveauet for de tilbud, der er til borgerne i kommunen. Det kaldes kommunens serviceniveau. Derfor kan ydelser og tilbud variere fra kommune til kommune.
Kontakt Børn og Unge
4000 Roskilde
Mandag - fredag | 9 - 14 |
Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage. |