En hverdag, hvor barnet kan påvirke, udforske og udfordre sig selv i trygge rammer
Det gode børneliv er for os det fælles liv børn og voksne har sammen i en hverdag præget af omsorg, nysgerrighed og den gode stemning med plads til både sjov og alvor. Legen er en vigtig ramme for børnene at udvikle sig i. Gennem legen oplever og bearbejder børn deres verden og udvikler deres sociale, personlige og sproglige kompetencer. Vi ønsker en hverdag med involvering, hvor barnet har mulighed for at påvirke, at udforske og udfordre sig selv i trygge rammer og med rig mulighed for bevægelse og fysisk aktivitet.
Vi lægger vægt på et aktivt udeliv både på vores egne udendørsarealer, men også ”uden for lågen” – vi er flittig bruger af vores nærmiljø og vi ser stor værdi i at børnene oplever og erfarer verden uden for børnehuset.
Vi har madordning og følger de ernæringsmæssige vejledninger fra sundhedsstyrelsen. Vi har økologisk guldmærke, dvs. at vores økologiprocent er på over 90%. Pædagogisk lægger vi vægt på at skabe rammer, viden og nysgerrighed hos børnene i forhold til madmod, deltagelse i madlavning og en god måltidskultur.
Vi lægger vægt på at skabe små miljøer med fokus på nærvær og fordybelse.
Vi har daglig hviletid for alle børn, og for de yngste følger vi barnets rytme for søvn og mad.
Radiserne, rødderne, tulipanerne og solsikkerne
Vi er fordelt i 2 afdelinger med 2 vuggestuegrupper Radiserne og Rødderne med 13 børn på hver og 2 børnehavegrupper Tulipanerne og Solsikkerne med ca. 22 børn på hver.
Vi indretter grupperne efter alder og behov. I vuggestuetiden vil børnene være tilknyttet den samme gruppe, hvor vi i børnehaven arbejder mere aldersopdelt og der kan være gruppeskift undervejs.
Trelænget gård med bålhus, urtehave, bærbuske og frugttræer
Vi er et moderne hus fra 2001, som består af en trelænget gård med vuggestue og børnehave i længerne og fællesareal i midten, der forbinder afdelingerne. Fantastiske rammer, ude som inde og vinduer/glas i alle rum, som skaber lys og luft. Vi har store grupperum, stort fællesrum i forbindelse med vores åbne køkken, værksted og tumlerum med mulighed for fysisk udfoldelse.
Vi har have og legepladser rundt om hele huset, med udgang fra alle stuer. Vores legepladser er opdelt så det skaber rum for uforstyrret leg, motoriske udfordringer, oplevelser i naturens krible krable univers, fordybelse og eksperimenterende lege og aktiviteter. Vi har et stort bålhus, urtehave, plantekasser, bærbuske og frugttræer.
Forældresamarbejde
Vi vægter et tæt og respektfuldt forældresamarbejde både i det daglige og gennem årlige samtaler med afsæt i Dialogredskabet. Inden start modtager I et velkomstmateriale med indbydelse til legestue og opstartssamtale. Vi har et konstruktivt samarbejde med forældrekontaktudvalget og ønsker at inddrage forældreperspektivet i den fortsatte udvikling af Bella Luna.
Områdeledelse
Børnehuset Bella Luna er en del af område Midtvest, som desuden består af børnehusene Bullerby, Peblingevej, Skovmosen, Hørgården, Trehøje, Bella Luna, Mælkebøtten, Bullerby og Bredgades Børnehave.
Rammer for dagtilbud (hent som PDF)
Kontakt Børnehuset Bella Luna
4000 Roskilde
Besøg os I er altid velkomne til at kontakte os for et besøg. Ring til os for en aftale, så vi har tid til at give jer en rundvisning og introduktion til vores hus.
|
Mandag - Torsdag |
| Fredag |
Vi har lukket på alle helligdage samt på enkelte andre dage - klik her og læs hvilke.