Alle virksomheder, inkl. institutioner og forretninger, skal sortere deres affald – både det affald virksomheden producerer, men også det affald medarbejderne producerer i løbet af deres arbejdsdag.
Fra den 31. december 2022 blev det obligatorisk for virksomheder at sortere deres affald efter de samme sorteringskriterier som private husholdninger.
Alle virksomheder, inkl. institutioner, forretninger mv. har ansvar for at sortere deres affald. Det er desuden virksomhedernes ansvar at opbevare affaldet og bortskaffe det efter gældende regler.
- Det er et krav at arbejdspladser skal sorterer deres affald i samme affaldstyper som husholdningerne, nemlig: Madaffald, restaffald, plast og mad- og drikkekartoner, pap og papir, glas og metal, tekstiler og farligt affald.
- Hvis virksomheden har produktionslignende affald, skal dette også sorteres fra.
- Virksomheder kan være med i den kommunale indsamlingsordning, såfremt de producerer affald, der i art og mængde svarer til en husholdnings. Læs mere her.
- Alt øvrigt affald skal afhentes af en privat aktør.