You are here

Dit madaffald er fuld af energi

  • bananskræl på grøn baggrund med sorteringsikon for madaffald

    Madaffald er typisk det affald fra køkkenet, du ikke får spist.

Når dit madaffald rådner, frigiver det værdifuld biogas, vi kan bruge til energi i både busser og til støvsugeren derhjemme.

Når kvaliteten er god, kan vi udvinde op mod 150 (normal)kubikmeter biogas for hvert ton madaffald, du afleverer i de grønne bioposer. Energimæssigt svarer det til ca. 230 kWh strøm. Med strømmen kan du støvsuge derhjemme i næsten 10 dage uden stop.

Noget af biogassen opgraderer vi til naturgas, vi kan lede direkte ud i naturgasnettet til opvarmning og madlavning. En del bliver også brugt som transportbrændstof i vores busser og lastbiler. Der er altså masser af energi i dit madaffald. 

Resten ender på markerne

Skraldemanden afleverer dit madaffald til ARGO. Herfra bliver det kørt til videre bearbejdning i Jylland, hvor madaffaldet udnyttes som biogas.

Madresterne, der ligger tilbage på biogasanlægget, indeholder gode mængder fosfor, kalium og kvælstof. Det kan derfor bruges som naturgødning på marker i stedet for kunstgødning. Et ton forbehandlet madaffald kan gøde mere end 400 m2 landbrugsjord.

I 2019 leverede borgerne i Roskilde Kommune 5.529 ton madaffald. Det svarer til, at hver eneste Roskilde-borger i gennemsnit afleverede 63 kg madaffald.

Brug de grønne bioposer

Du skal bruge de grønne bioposer, du får udleveret af kommunen.

Selvom størstedelen af de grønne bioposer bliver sorteret fra, inden madaffaldet kommer på biogasanlægget, ender enkelte, små rester af de grønne bioposer på markerne sammen med naturgødningen. Men da poserne er bionedbrydelige, bliver de komposteret i jorden over tid. Derfor udleder de grønne bioposer ikke mikroplast.

Læs mere om de grønne bioposer.

Hvad er madaffald?

Madaffald er som tommelfingerregel alt det køkkenaffald, der stammer fra planter eller dyr. Både tilberedt og råt. 

  • Frugt- og grønsagsrester
  • Kød, fisk og fjerkræ
  • Ben og knogler
  • Morgenmadsprodukter
  • Pasta, nudler og ris
  • Kage- og brødrester
  • Ost og mælkeprodukter
  • Brugt køkkenrulle
  • Te- og kaffefiltre
  • Æggeskaller
  • Nødder og skaller

Vi siger nej til:

  • Kattegrus og dyrestrøelse fra små kæledyr (restaffald)
  • Støvsugerposer og aske (i tæt lukket pose, restaffald)
  • Alle former for emballage (restaffald eller genanvendeligt affald)
  • Osteskorper (restaffald)
  • Døde kæledyr (restaffald)
  • Haveaffald (i kompost eller på genbrugspladsen)

Hvornår får jeg hentet mit madaffald?

Vi henter dit madaffald hver 14. dag i perioden 1. september – 31. maj. I juni, juli og august tømmer vi din beholder hver uge for at undgå, at affaldet kommer til at lugte.

På vores selvbetjeningsløsning kan du se præcis, hvornår vi tømmer din beholder med madaffald.

 

De grønne bioposer

  • De grønne bioposer bliver ikke til mikroplast

    Vores bioposer indeholder med garanti ikke traditionel plast. Bioposerne er certificerede efter den europæiske standard EN13432. Det betyder, at poserne består af bionedbrydelige polymerer, der kan spises af mikroorganismer. Derfor efterlader poserne ikke spor af mikroplast eller giftige rester. 

    Det tager ca. 1 år for bioposen at forsvinde helt i naturen. Til sammenligning tager det op mod 400 år for almindelige plastposer.

    Hvad er poserne lavet af?

    Bioposerne består af bionedbrydelige og komposterbare polymerer (ca. 60 procent) og stivelse (ca. 40 procent). De fornybare råvarer, der bliver brugt til bioposerne, er en blanding af cellulose, glycerin og naturlige fyldstoffer. Stivelsen i poserne udvindes af forskellige afgrøder som fx majs.

    Bionedbrydelige polymerer skal ikke forveksles med traditionelle polymerer, fordi de bionedbrydelige polymerer kan spises af mikroorganismer. De bliver på den måde omdannet til CO2, vand og humus.

    Polymererne, der anvendes i traditionel plast, er "for tætte" til at blive spist af mikroorganismer. Derfor ophober traditionel plast sig i naturen og bliver med tiden til mikroplast.

    Hvorfor er poserne ikke lavet af 100 procent biobaseret materiale?

    Det er i dag ikke muligt at producere en komposterbar bio-affaldspose, som man kan bruge til at indsamle madaffald i, uden at råvarerne stammer delvist fra fossile materialer.

    Affald og Genbrug samarbejder med BioBag om at øge mængden af biobaseret materiale løbende, som teknologien tillader det. Forventningen er, at vi kommer op på 50 procent inden 2022 og siden 60 procent. 

    Alternativet til en biopose er en traditionel plastpose, der består af 100 procent fossilt plast.

  • Er bioposen mere CO2-venlig end almindelige poser?

    Produktionen af alle typer poser – komposterbar eller ej – foregår efter samme princip. Derfor er der ikke meget stor forskel i CO2-udledningen, når poserne produceres.

    Man kan dog argumentere for, at CO2-udledningen er lavere ved produktion af komposterbare bioposer, da de komposterbare råvarer har et lavere smeltepunkt. Derfor bruges mindre energi til at opvarme råmaterialet (145 grader C for komposterbare råvarer mod ca. 200 grader C ved traditionel plast). 

    Derudover er der en CO2-gevinst ved at transportere madaffald i en biopose kontra en traditionel plastpose. Hvis man anvender en biopose i kombination med en ventileret affaldsspand, vil mere end 10 procent af fugten fra madaffaldet fordampe i løbet af tre dage. Det giver en vægtreduktion, der betyder, at man skal transportere mindre affald, som i sidste ende reducerer CO2-udledningen. 

  • Hvordan bruger jeg poserne bedst?

    • Skift din biopose minimum hver anden dag
    • Overfyld aldrig bioposen 
    • Slå en "ballonknude" på den, inden du lægger den i affaldsbeholderen
    • Læg et stykke køkkenrulle i bunden af posen for at suge væske
    • Brug 2 poser ad gangen, hvis posen går i stykker 

    Derudover er det en rigtig god idé at lade fugtigt affald dryppe af, inden det kommer i bioposen. Så mindsker du risikoen for, at bioposen lækker.

    Går dine bioposer nemt i stykker?

    Da bioposerne er komposterbare, har de en begrænset holdbarhed. De kan simpelthen bliver for gamle.

    Hvis poserne går i stykker, når du bruger dem, så tjek datoen på posen. Datoen består af et ugenummer og et år – fx 51/18-D, som i dette tilfælde er uge 51 år 2018. Posen holder kun et års tid fra denne dato. Du finder datoen i bunden eller på siden af posen.

  • Hvordan får jeg flere grønne bioposer?

    Bioposerne er gratis, men skal selvfølgelig kun bruges til dit madaffald. Er du ved at løbe tør, kan du bestille nye poser.

    Hvis du bor i hus eller villa

    Bind en grøn biopose på din beholder til mad- og restaffald. Så lægger skraldemanden nye poser, når han henter dit affald.

    Hvis du bor i rækkehus eller lejlighed 

    Kontakt den affaldsansvarlige, hvor du bor. Det er typisk en medarbejder på ejendomskontoret, hvis du bor i en boligforening. Så sørger han eller hun for, at du får nye poser. 

    Er du med i en grundejerforening med fælles affaldsløsning, er det som udgangspunkt formanden, der er den affaldsansvarlige. 

  • Jeg har for mange poser i overskud – hvad gør jeg?

    Poserne kan ikke genanvendes, da de er lavet af komposterbare materialer. Har du flere poser, end du kan bruge, er der to ting at gøre:

    1. Hvis poserne er for gamle, skal du smide dem ud som restaffald.
      Du finder produktionsdatoen på siden eller i bunden af posen. Datoen består af et ugenummer og et år – fx 51/18-D, som i dette tilfælde er uge 51 år 2018. Posen holder kun et års tid fra denne dato. 
    2. Er poserne fine, kan du give dem bort til fx din nabo. Du kan også aflevere poserne til den affaldsansvarlige, hvis du bor i lejlighed eller rækkehus. 

     

Senest opdateret

05.08.2020