You are here

Har du plads til plasten?

I 2020 starter vi et forsøg med at indsamle plast fra husholdningen i et udvalgt område. Vi forventer, at alle borgere i Roskilde Kommune skal sortere plast derhjemme fra 2021.

Langt det meste af den plast, du har derhjemme, kan vi faktisk bruge igen. Men der er en række udfordringer med at genanvende plast fra den daglige husholdning, fordi genanvendelsen ikke er tænkt ind på forhånd, når plasten produceres.

En af de vigtigste forudsætninger for at genanvende plasten er, at de forskellige typer plast skilles fra hinanden, så kun de rene materialer er tilbage. Det skal de hovedsagligt, fordi plasttyperne smelter ved meget forskellige temperaturer i genanvendelsesprocessen.

Forsøgsordning i 2020

Når vi bliver bedre til at sortere plasten derhjemme, har vi mulighed for at øge andelen, der bliver genanvendt. Derfor starter vi i år en forsøgsordning i et udvalgt område for blive klogere på, hvordan vi kommer bedst fra start, når plastsorteringen efter al forventning bliver en fast del af Roskilde Kommunes affaldsordning i 2021.

Læs mere om plastforsøg og plastsortering her.

Skal jeg sortere plast allerede nu?

Der er mange borgere, der allerede sorterer plast fra til genanvendelse. Det kan du også gøre. Du skal blot aflevere dit sorterede plast på genbrugspladsen. Så sørger genbrugspladsen for, at den brugbare del af plasten bliver sendt til genanvendelse. 

Genbrugspladsen modtager både hård plast som fx flasker, låg og dunke og blød plast som fx poser, salatemballage og bobleplast. Plasten skal være synligt ren og fri for rester, når du afleverer det.

Find nærmeste genbrugsplads.

Hvad med PVC?

Vær særligt opmærksom på PVC, der indeholder miljøskadelige stoffer som fx tungmetaller og ftalater. PVC skal du aflevere særskilt på genbrugspladsen og kan fx være

  • regntøj
  • gamle vinyler/LP'er
  • haveslanger
  • gummistøvler
  • presseninger 
  • tagrender og -rør
  • voksduge
  • badedyr

Læs mere om de forskellige plasttyper her.

Til dig, der vil vide mere

  • Her ender plasten, du sorterer fra til genanvendelse

    I Roskilde Kommune er det ARGO, der har ansvaret for at afsætte plasten. Al plast fra ARGO bliver sendt til virksomheden EGN i Tyskland, hvor det bliver vasket og sorteret. Herefter bliver det sendt til forskellige anlæg inden for EU's grænser, hvor plasten groft sagt er blevet delt i tre kategorier: Plast til direkte genanvendelse, plast som erstatningsbrændstof og plast til energiudnyttelse.

    Oparbejdning og genanvendelse

    Omkring en tredjedel af den plast, vi samler ind fra husholdningen, kan oparbejdes og genanvendes som rene plasttyper som fx PE, PA og PP. Det er plast af høj kvalitet, der kan blive til nye plastprodukter som fx emballage, bæreposer og fleecetrøjer. Det sker hos samarbejdsparterne i bl.a. Tyskland og Holland.

    Når vi genanvender plasten, sparer vi bl.a. på den råolie, der normalvis bliver brugt til at fremstille nye plastprodukter.

    Erstatningsbrændstof til cementindustrien

    Cirka en tredjedel bliver sendt til WSAA Neuss i Tyskland, hvor det bliver oparbejdet til en type brændstof, der kan bruges i cementindustrien. På den måde genanvendes plasten som erstatning for nyt brændstof, der normalt skal anvendes. Den del, der kommer fra Roskilde Kommune, bliver leveret med certifikat til en schweizisk cementfabrik, Holcim, der ligger i Becum, Tyskland.

    Energiudnyttelse

    Den sidste tredjedel af plasten bliver sendt til EGK Disposal Company Krefeld, som er et certificeret forbrændingsanlæg, der også ligger i Tyskland. Her bliver restplasten brændt og udnyttet som ny energi i form af el og fjernvarme sammen med det affald, der er blevet sorteret fra i processen.

  • Vi skal sortere til fremtiden

    I Danmark har vi endnu ikke et anlæg, der kan genanvende plasten. Derfor har vi ventet med at indføre sortering, indtil vi kunne sikre en højere grad af genanvendelse.

    Et stort ønske fra borgernes side har dog været med til at presse på for at indføre plastsortering hurtigere. Og det giver faktisk god mening. For selvom vi stadig ikke kan genanvende al den plast, vi indsamler, så går den teknologiske udvikling hurtigt. Og her kan vi være med til at skabe en efterspørgsel, der fremskynder udviklingen af smartere plastprodukter intelligente anlæg til genanvendelse.

    Med plastsorteringen er vi derfor også med til at styrke den grønne omstilling og samtidig sikre, at vores affaldsordning kan håndtere fremtidens affald.

    Hvordan bliver vi bedre til at genanvende plasten?

    I Roskilde Kommune så vi allerhelst, at vi i Danmark fik et nationalt, fælles anlæg til at behandle plasten. På den måde kunne vi i højere grad få danske virksomheder med ind på markedet og selv skubbe til den teknologiske udvikling og til mulighederne for at genanvende plasten. Indtil da er vi nødt til at sende plasten til udlandet, når det skal genanvendes.

    ARGO, der tager imod plastaffaldet fra Roskilde kommune, deltager dog lige nu i et nyt, fælles udbud om afsætning af plasten, hvor de sammen med Amager Ressourcecenter, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune søger at stille større krav om at sætte bedre standarder for genanvendelsen. Og det skal vi blive ved med.

    Herudover er det nødvendigt at indgå partnerskaber med erhvervslivet, så producenterne tager et større ansvar for, at den plast, de sender på markedet, i højere grad tænkes ind i en cirkulær økonomisk tankegang. Fx kan de store supermarkeder gøre mere for at ensrette deres plasttyper, så de nemt kan sorteres og genanvendes. Plastprodukterne skal ikke kun designes for at blive anvendt, men skal designes til at blive genanvendt.

    Miljøstyrelsen har desuden planer om at øge ensretningen af affaldssorteringen i hele Danmark. Det vil betyde, at hele håndteringen af plasten i langt højere grad kan effektiviseres, så kommunerne på et nationalt plan kan samarbejde om en bedre genanvendelse.

  • Fakta om plasttyper

    Langt størstedelen, af den plast vi bruger i hverdagsprodukter, er termoplast. Det betyder, at plasten smelter, når den varmes op og hærder, når den nedkøles. Derfor kan den genanvendes og blive til nye produkter. Her finder du dem, vi typisk møder.

    PE (Polyethylen)

    PE er den plasttype, vi bruger allermest. Du finder den bl.a. i ungernes legetøj, i ølkasser og i rør til fjernvarme. Da den er meget modstandsdygtig over for vand og fugt, bliver den typisk også brugt til fx flasker, dunke og indkøbsposer, men også til mange fødevarer. Det er et slidstærkt plastmateriale, som er billigt at fremstille. Derfor er det så populært.

    PP (Polypropylen)

    Materialet er efter polyethylen den mest anvendte plasttype. Den er typisk hvid eller farveløs, men kan indfarves i alle farver.

    Det er typisk i emballagen til fersk kød og færdigretter til mikroovnen at PP bliver brugt, men du finder den også i kofangeren på bilen og i dine svedtransporterende løbebukser.

    PA (Polymid)

    PA er bedre kendt som nylon. Det blev oprindeligt udviklet til strømpebukser, men bliver i dag brugt til alt fra faldskærme til telte og fiskesnører. PA er god til at holde på lugt, ilt og kuldioxid. Derfor bliver ofte brugt i emballagen til din ost, kaffe og fisk. En af de største ulemper er dog, at den ofte bliver limet med en anden plasttype for at gøre den endnu mere anvendelig.

    PVC (Polyvinylchlorid)

    PVC har vi brugt i mere end 50 år og er den tredje mest anvendte plasttype i forhold til mængden. Den hårde PVC er yderst genanvendelig og bliver typisk brugt i byggeri som fx i nedløbsrør, vinduesrammer og til afløbssystemer, da den har en meget lang holdbarhed.

    Den bløde PVC findes bl.a. i regntøj, vinylgulve og haveslanger, men også i hospitalssektoren er den meget udbredt. Denne type PVC er tilsat blødgørende ftalater, der er skadelig for dyr, planter og mennesker. Derfor kan den ikke genanvendes, men skal opbevares på deponi, når den ender som affald.

    KILDE: plast.dk

Senest opdateret

22.06.2020